Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Billede af logo

 

En selvejende institution i Stenløse.
Vi er en lille og hyggelig børnehave i Stenløse, der er normeret til 40 børn. Da det er en flex-normering, vil der være perioder med f.eks. 32 børn og andre med f.eks. 52 børn.

Børnehaven har indgået en driftsoverenskomst med Stenløse kommune (nu Egedal kommune). For jer forældre har det derfor ikke den store betydning om vi er selvejende eller kommunale, andet end at bestyrelsen har større indflydelse. Endvidere har vi ind imellem mulighed for, at vælge at gøre tingene lidt anderledes i forhold til, hvad der giver menig for den børnegruppe vi har på pågældende tidspunkt.

Børnehavens pædagogiske principper og værdier bliver udarbejdet i tæt samarbejde mellem bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne. De er bl.a. udarbejdet i forhold til dagtilbudsloven med overskrifterne:
Alsidig personlig udvikling.
Sociale udvikling.
Kommunikation og sprog.
Krop, sanser og bevægelse.
Natur, udeliv og science.
Kultur, æstetik og fællesskab.

Den bærende metode i det daglige pædagogiske arbejde er: Den anerkendende tilgang til barnet, samt ICDP metoden.

Vi vægter traditionerne, højtiderne, og årstiderne i naturen højt, hvilket fremgår tydeligt i vores valgte aktiviteter. Samtidig med planlægges vores aktiviteter i en fin balance med et nærvær i forhold til, hvad børnene er optaget af/har brug for i nuet og de forskellige krav, der er i tidens tendenser.

Børnehaven er underlagt FN´s Børnekonvention og Dagtilbudsloven.

Dokumenter mediebibliotek